Køge Kyst SH3-2, ”Engparken”

Viuff Anlæg A/S har været med til at danne fundament for en helt ny bydel i Køge, nemlig Søndre Havn.

Vi har i dette projekt skabt fundament og terrændæk for 61 lejeboliger fordelt på 7 etager. Lejlighederne har 1-5 værelser, fordelt på 60-132m2. Arbejdet udføres i samarbejde med Bonava.

Der skulle sættes ca. 600 m fundaments bjælker, som består af fundament og skaft, der efterfølgende blev støbt.

Fundamenterne blev placeret meget præcist ovenpå over 500 betonpæle, der blev banket 14-18 meter ned i undergrunden og bærer hele bygningen.

Samtidig med armering og forskalling, blev der lavet kloak, vand og varmeforsyninger, der skulle arbejdes ind igennem fundamenterne og placeres til de mange forsynings steder inde i bygningerne.

Disse processer krævede nøje koordinering, for at det hele kunne lykkes.

Vores store erfaring med denne type opgaver, var med til at vi kom i mål, med et godt resultat.

Bygherre:BONAVA
Ydelse:Fagentreprise
Rådgiver:Oluf Jørgensen A/S
Periode:februar – juli 2019