Viuff Anlæg A/S har i en hovedentreprise renoveret Bellahøj Svømmestadion.
Der blev blandt andet foretaget udskiftning af promenade- og omklædningsgulve, udskiftning af fliser i omklædning, udskiftning af dør- og glaspartier i omklædning og hal samt renovering af saunaer. Derudover har vi etableret en ny service adgang fra kælder mod sydvest og tætningsarbejde på forpladsen mod nord.
I hovedtræk omfattede renoveringen af Bellahøj Svømmestadion dette:
- Diverse nedrivningsarbejder
- Udførelse af betonreparationer og in situ beton
- Udskiftning af membran, afretningslag og fliser i bassiner, promenadedæk og omklædningsrum
- Udskiftning af lofter i omklædningsrum
- Renovering af saunaer
- Udskiftning af døre og faste partier i omklædningsrum
- Flytning af gulvafløb i promenadedæk og omklædningsrum
- Udskiftning af trappe til 5 m vippe
- Flytning af gennemføringer til banetovsposer
- Tilhørende VVS-, tømrer- og el-arbejder
- Tætning af dæk over kælder udendørs ved hovedindgangen syd for hallen